Så lykkedes det endelig at få skabt min brokkeblog, og ved denne særlige begivenhed vil jeg starte bloggen, ved at fortælle om én bagel i Odense.
Klokken var 1100 hours på Odense banegård. Tyve minutter til næste tog mod København afgår. Morgenmaden blev glemt i farten, så sulten var moderat. Sunset havde allerede lang kø, og alle ved hvor langsomt de arbejder. Mac D var et no go, simpelthen for intetsigende. På første etage havde de, hvad der lignede et hyggeligt sted. "Stellas konditori" hed det sikkert, totalt kliche.. Et sted hvor kun de 4 timer gamle bakeoff kager reelt afgjorde, at dette sted havde en ret til at kalde sig et konditori. Nuvist de kunder så da ganske tilfredse ud, imens de drak deres varme chokolade til, 40 kr. Alle kunderne var 60 plus, og den varme chokolade havde højest sandsynligt havde mere tilfælles med Nettos pulver end reelt smeltet chokolade..
Men hvis man nu bare havde valgt dette sted, frem for det
forfærdelige sted som lå ude foran Mac D.
En fedtbiks som både solgte pizza, durum, nachoes og noget der lignede asiatisk, og allerede der, begynder alarmklokkerne jo at ringe. Men køen var jo kort, og der var nu kun 10 minutter til toget ankom.
En ristet bagel med laks, og jeg spørger den kvindelige fynbo, om hun kan smører den med creme cheese? Det havde de så ikke. Nuvel, Imens ringer mobilen og jeg tager opkaldet selvom tiden er knap. Ekspedienten spørger om masse spørgsmål, hvilken dressing, fyld, salat og brødtype. Jeg peger rundt og siger Ja fem gange, betaler de 45 kroner og går mod perron 4. Da endelig der bliver sagt farvel i telefonen, og jeg er kommet ind i toget opdager jeg til rædsel, sandheden om min bagel.
Æg fra spand, grå smagløs rejer, billige sorte oliven, våd ananas, klamme dåsemajs, agurkesalat, alt for skarpe rødløg, noget som lignede feta samt sovset ind i hvidløgsdressing. Og hvor er laksen?
Hele herligheden var så pakket ind i papir med en glad smiley på, så man nærmest fik lyst til lægge sig ind under toget i stedet.
Jeg ved udmærket godt at jeg bare kunne have lyttet efter hvad den kvindelige ekspedient fra Fyn spurgte om. Men lur mig, at om ikke hun var uddannet inden for den kulinariske verden, og om ikke Ida Davidsen ville vende sig i graven over at have serveret sådan en kombination af en sandwich.
Nu er jeg nået til Roskilde og stadig sulten. Desværre er togvognen kun nået til vogn 21. Hvis bare man havde et Stellas konditori nu, eller hvad fanden det nu hed..
